Jeg er en af de svage
De udsatte, de uheldige, uhelbredelige, ulykkelige
Mit triste, ynkelige, sølle liv
slipper jeg ikke levende fra
i modsætning til dig og dit
selvfølgelig

For jeg er den der tales om
Når du hæver din stemme og siger
på høfligste vis
til ham der står ved siden
af min siddende form
at hun skal…sikres som et barn…ikke hans kæreste
og hun skal…parkers som en bil…ikke et menneske

Og jeg lukker ned og lader det ske
for hvis det er mig der lukker munden op
så er det mig
der fornedrer hende, der ville bare
gøre det rigtige.

Så er det mig, der er bare
en anden spasser,
der laver trutmund
når jeg ikke får min vilje

Jeg skal jo ikke tro jeg er noget.
Slet ikke.
For du har jo glemt det allerede:
manden og den kørestol han stod ved siden af
Men du tog mine ord med to af dine

Jeg var en siddende form
lykkelige over blot at få love til at blive luftet
lykkelige over at I passer på mig
lykkelige over at leve mit
triste, ynkelige, sølle
i et samfund hvor I tager jer af mig
liv

dem der behandles handler ikke.
Dem, der sørges for, Vi
Skal bare være lykkelige over at
I
taler om os.